Optimentor kåret til Gazelle virksomhed
Hos Optimentor går det over stok og sten. Det går så stærkt, at Optimentor i år er blevet kåret til gazelle-virksomhed. Optimentor er således med forrest i feltet, når det gælder Danmarks hurtigst voksende virksomheder.
Dagbladet Børsen gennemfører i samarbejde med Dun & Bradstreet hvert år en under-søgelse af alle momsregistrerede virksomheder i Danmark. På baggrund af denne under-søgelse kåres Danmarks hurtigst voksende virksomheder til gazellevirksomheder. Disse skal opfylde en række krav om vækst og økonomisk stabilitet over en 4-årig periode.
Engagerede gazeller i firspring
Optimentor leverer ydelser indenfor Microsoft Office uddannelse, udvikling og rådgivning samt varetager virksomheders uddannelses- og kursusadministration – og der er flere grunde til, at Optimentor bliver kåret som Gazelle virksomhed. Arbejdsmiljøet er præget af engagement, hvor medarbejderne går helhjertede ind i alle opgaver - store som små. Kunden står altid i centrum, og fokus er således konstant på at levere ydelser af højeste kvalitet.
Bag facaden
Michael Wulff, salgsdirektør og partner, udtaler på baggrund af kåringen:
”Vi har iværksat og fulgt en vækststrategi, og kan nu se effekten af denne i form af en markant tilgang af nye kunder. Vi har fremgang i en tid, hvor medierne er fyldt med overskrifter om fyringsrunder, lønnedgang og tvungen ferie – og det giver os blot endnu mere blod på tanden”.
Kristian Guttesen, udviklingsdirektør og partner, supplerer afsluttende:
”Som iværksætter opdager man hurtigt, at der skal mere til, end bare en god idé. I vores branche kræver det en seriøs salgsindsats og en organisation, der formår at samarbejde om at nå målet. Vi er overbeviste om, at vi har Danmarks bedste medarbejdere indenfor vores felt, og glæder os over at dele anerkendelsen med dem”.
