“Optimentor omsætter viden til kompetence inden for uddannelse, udvikling og rådgivning”

Tilmelding til nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få nyheder og tilbud fra Optimentor sendt direkte til din mailboks. Vi skriver kun til dig, når det er relevant, og vi skal nok passe godt på din mailadresse.

Træt af rutineprægede opgaver?

 

Hvis du opretter den samme slags dokumenter gang
på gang i løbet af en arbejdsuge, kan en skabelon
gøre underværker. Skabeloner automatiserer nemlig rutineprægede opgaver, gør hverdagen nemmere og skaber derved større arbejdsglæde.

Virksomhedens ansigt udadtil

En skabelon sikrer, at dokumenterne i din virksomhed altid får det samme udseende. Ved brug af skabeloner sikrer I derved, at alle dokumenttyper overholder virksomhedens designmanual. Medarbejderne skal heller ikke tage stilling til, for eksempel hvor datoen skal placeres på et dokument, hvor man skal begynde at skrive på en side eller hvilken skrifttype man skal benytte. På denne vis minimeres fejl. Da skabeloner indeholder standardiserede tekster og typo-grafier, vil kommunikationen i din virksomhed samtidig blive mere ensartet, konsekvent og professionel. Det samme gør sig gældende for virksomhedens ansigt udadtil.

Opnå tidsbesparelser

Ved brug af skabeloner kan medarbejderne således koncentrere sig om at udføre den enkelte arbejdsopgave, i stedet for at bruge tid og kræfter på at sætte for eksempel dokumenter korrekt op i forhold til eventuelle designmanualers retningslinjer. Medarbejderne skal derfor ikke bruge tid på at finde forskellige funktioner i Office eller bekymre sig om, hvorvidt de nu har gjort det hele efter bogen. Med andre ord kan skabeloner skabe tidsbesparelser og samtidig minimere risikoen for fejl i for eksempel opsætning af kontrakter og lignende juridiske dokumenter.

Fordele ved brug af skabeloner

Brug af skabeloner i virksomheden giver en lang række af fordele:

• Standardisering af rutinearbejde
• Større arbejdsglæde
• Større kvalitet af det daglige arbejde
• Forøget produktivitet hos medarbejderne
• Ensartet og professionel kommunikation
• Effektivisering af arbejdsgange
• Tidsbesparelser i det daglige arbejde

Vil du vide mere?

Optimentor hjælper sine kunder med at udvikle og automatisere arbejdsrutinerne ved hjælp af udvikling og brug af skabeloner i Microsoft Office. Det skaber større effektivitet og en bedre udnyttelse af de kompetencer, som kunderne råder over.

Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan Optimentor kan hjælpe dig og din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 20 22 85. Så vil vi rådgive dig om mulighederne, så løsningen bliver i overensstemmelse med dine ønsker, behov og ressourcer.

Læs også:

Forbedringer i Office 2010
FAQ om brug og udvikling af skabeloner